Maleri, tusch og foto
Fra jeg var ca. 3 år gammel til omkring 30 så man mig sjældent uden en blyant i hånden i gang med at tegne et eller andet – om det så var små vignetter i hjørnerne af skolebøgerne eller på nogle mere passende lærreder …
Senere har jeg tegnet mere med mus og Wacom. Men den følsomme streg i blyant eller tusch er stadig en styrke og jeg vil gerne have mulighed for at integrere det håndtegnede mere i mit arbejde.
Fotokompositioner kaldte jeg det engang, når jeg gik rundt og tog billeder af sjove teksturer eller kontraster i fx. gadebilledet eller naturen. Derefter blev de behandlet en tur i Photoshop og evt. tegnet oveni. Det giver nogle fine effekter, som kan være meget kraftfulde som illustration.
Maleri er en sjældenhed efterhånden. Jeg har dyrket de gamle malerteknikker som marmorering og ådring og har arbejdet med teatermaling (i scenografien). Jeg har udsmykket butikker med specialmalede effekter og dekorationsmaleri på bestilling.