Hjemmeside i Wordpress - Jeg laver den for dig, eller hjælper dig med at lave den selv!

Logo og webshop til Forlaget Munay

Logo og webshop til Forlaget Munay

Lydbog cover og label

Forlaget Munay er et nystartet forlag, hvis første udgivelse, den historiske roman “Olava” af Anne-Lene Bleken, er udkommet som bog, lydbog og e-bog. Romanen er at finde på bibliotekernes hylder, men kan købes direkte via forlagets nye webshop. Webshoppen, forlagets visuelle identitet, logo og omslag/label til lydbog er lavet af Grafikbutik.

Visuel identitet og associationer

Det var vigtigt, at forlagets logo og visuelle identitet på den ene side henvender sig til en målgruppe, der kender til litteratur om selvudvikling, spiritualitet mv., og på den anden side ikke virker afskrækkende eller “for flippet” på andre, da udgivelsen (udgivelserne) kan læses på flere niveauer og ikke kun hører til blandt selvudviklingsbøger. Logoet er holdt helt enkelt med en mørk varm bourdeaux font og en lille underspillet reference til den australske/aboriginske mytologiske figur “Rainbow Serpent”.

Website og webshop

Forlagets website/shop skulle være helt enkelt, brugervenligt, simpelt at gå til og uden for mange ‘dikkedarer’. Forlagets egen visuelle stil må ikke overdøve de aktuelle bøgers forsideomslag, men dog heller ikke matche så meget, at fremtidige omslag eventuelt kan komme til at matche mindre godt.  Websitet er responsive, og fungerer dermed lige godt på desktop, tablet og smartphone.

Forlagetmunay_grafisk design